Generelle oplysninger
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.praesidentgulve.dk – herefter også kaldet “Præsident Gulve”.
Når du handler hos os, er alle transaktioner omfattet af dansk lovgivning. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende disse betingelser afgøres af de ordinære danske domstole.
Hjemmesidens ejer
Betaling
Hos Præsident Gulve kan der betales med følgende betalingsmetoder:
- Bankoverførsel – varen afsendes først, når betalingen er registreret. Bemærk, at du ikke er dækket af indsigelsesordningen ved bankoverførsel.
- Betalingskort: Dankort, Visa-Dankort, Visa Electron, V-pay, MasterCard og Maestro
- MobilePay – Læs betingelser
- Apple Pay – Læs betingelser
- Google Pay – Læs betingelser
- Anyday – Læs betingelser
- Viabill – Læs betingelser
- Klarna – Læs betingelser
- Gavebevis – skal være udstedt af Præsident Gulve og kan ikke ombyttes til kontanter
Aftaleindgåelse
Netbutikken har åbent 24 timer i døgnet. I korte perioder kan visse dele af hjemmesiden dog være utilgængelige på grund af vedligeholdelse.
For at handle på www.praesidentgulve.dk skal du være fyldt 18 år eller have juridisk ret til at indgå et køb.
Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden varsel og tager forbehold for udsolgte varer.
Når du afgiver en ordre via hjemmesiden, modtager du automatisk en ordrebekræftelse pr. e-mail. Når denne er modtaget, er der indgået en bindende aftale. Betalingen gennemføres først, når varen afsendes fra lageret.
Levering
Generelt
Du kan altid afhente din ordre. Kontakt os for information om afhentningslager. Varer leveres med Brink Transport, Danske Fragtmænd eller Dansk Distribution, afhængigt af størrelse og vægt.
Leveringstid
Den forventede leveringstid for lagervarer med standardlevering er 1-2 hverdage. Ordrer afgivet inden kl. 12.00 mandag-torsdag behandles som udgangspunkt samme dag.
Ordrer afgivet fredag efter kl. 11.00, lørdag, søndag og helligdage behandles normalt førstkommende hverdag. Levering sker på hverdage mellem kl. 07.00 og 17.00, medmindre andet er aftalt.
Længere leveringstider kan forekomme for særlige varegrupper, herunder trægulve og specialbestilte tæpper.
Stykgods og palleforsendelser
Leveringsadressen skal være tilgængelig med almindelig lastbil. Levering sker til første kantsten eller over plant, kørefast underlag såsom fliser, asfalt eller beton.
Chaufføren kan ikke levere over kantsten, trapper, dørtrin, græs, grus eller andet ujævnt terræn.
Priser for levering
- 150-550 kr. ved ordrer under 4.999 kr.
- Fri fragt ved ordrer over 4.999 kr., medmindre andet er angivet
- Ingen fri fragt til ikke-brofaste øer
- Levering til Grønland og Færøerne sker efter aftale med kundeservice
Opbevaring af trægulv
Hvis du ikke er klar til at modtage gulvet på det aftalte tidspunkt, tilbyder vi opbevaring i op til 4 uger uden beregning. Herefter opkræves 150 kr. pr. palle pr. måned, medmindre andet er aftalt.
Fragtskade og leveringsfejl
Det er kundens ansvar at kontrollere varen straks ved levering. Synlige skader eller fejlleveringer skal noteres ved modtagelsen, og skjulte skader må ikke føre til, at varen tages i brug før dialog med Præsident Gulve.
Kontakt os hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer på info@praesidentgulve.dk med billeder og beskrivelse af skaden.
Momsrefusion
Når en vare føres ud af landet, kan moms refunderes mod fremsendelse af gyldig dokumentation samt kontooplysninger. Der fratrækkes et administrationsgebyr på 10% af momsbeløbet, min. 100 kr. og maks. 400 kr.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Hvis du har købt flere varer, kan du vælge kun at fortryde en del af leveringen.
Ved korrekt brug af fortrydelsesretten tilbagebetales varens pris hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at vi har modtaget returneringen i original stand. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel som ved den oprindelige transaktion.
Serviceydelser som fragt, ekstra udkørsel mv. refunderes ikke.
Fortrydelsesretten bortfalder helt eller delvist, hvis
- varen er taget i brug
- varen er beskadiget, mens du havde ansvaret for den
- du ikke har fulgt begrænsningerne for specialbestilte varer
- du har håndteret varen mere end nødvendigt for at fastslå dens art og egenskaber
- Alle trægulve eller special bestillet produkter såsom tæpper der tilskåret.
Returnering
Du skal skriftligt meddele os senest 14 dage efter modtagelsen, hvis du ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende. Send ikke varer retur, før det er aftalt med os.
Du skal selv betale returomkostningerne og bærer risikoen for varen, indtil vi har modtaget den. Vi anbefaler derfor, at du gemmer kvittering og eventuelt track & trace-nummer.
Returadresse
Præsident Gulve
Borups Alle 276, st, th
2400 København S
Tlf: 31 11 17 99
E-mail: info@praesidentgulve.dk
Undtagelser til fortrydelsesretten
Specialfremstillede varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Reklamation
Som kunde har du ifølge købeloven 2 års reklamationsret, hvis varen har en fejl eller mangel. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret eller ombyttet.
Hvis reparation ikke kan ske inden for rimelig tid, kan du i visse tilfælde få afslag i prisen eller pengene tilbage. Reklamationen skal være berettiget og må ikke skyldes forkert brug eller skadeforvoldende adfærd.
Hvordan reklamerer jeg?
Send en e-mail til info@praesidentgulve.dk inden for rimelig tid og gerne inden for to måneder efter, at manglen er opdaget. Vedhæft gerne billeder og en tydelig beskrivelse af fejlen.
Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi rimelige fragtomkostninger. Hvis reklamationen ikke er berettiget, skal du selv afholde udgifterne til transport og undersøgelse.
Klagemuligheder
Ønsker du at klage over et køb fra webshoppen, skal du først kontakte os på info@praesidentgulve.dk.
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
Du kan også benytte EU-Kommissionens online klageportal, særligt hvis du er forbruger bosat i et andet EU-land.
Særligt for erhvervsdrivende
For erhvervskunder gælder 6 måneders reklamationsret fra fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke en ny 6 måneders reklamationsperiode.
Hvis varen anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng, kan reklamationsretten helt bortfalde.
Vare kan ikke ved erhvervsdrivende retuneres
Lovvalg og værneting
Køb af varer på praesidentgulve.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

